Så røg der lige 26 kilo mere og jeg har nu smidt 50 kilo!

Majbrit om sit forløb:

Jeg er evig taknemmelig for fællesskabet, hjælpen og forståelse fra min coach Laila på Fit-all Email-forløbet ♥️♥️

 

Da jeg blev fyret fra mit tidligere job pga stress, slog det mig helt ud, jeg lagde så meget energi i mit arbejde, jeg nærmest levede og åndede for det, så fyringen fik mig til at føle mig vraget og intet værd, og trøstespisning blev en stor del af min hverdag. Jeg havde det godt, når jeg spiste, men bestemt ikke bagefter ?

Da jeg var længst nede, blev jeg gjort opmærksom på Fit-all, og det har virkelig ændret mit liv ♥️

 

Jeg har hele mit liv været plaget af overvægt. D. 22/4-2020 ramte jeg bunden og vægten sagde svimlende 126,9 kg og der skulle ske en forandring og her kom Fit-all og min coach Laila ind i billedet efter opfordring fra veninde ♥️

 

For at gøre en lang vægttabshistorie kort springer jeg frem til mit 45 kg diplom, som jeg fik d. 13/12-21. Jeg skulle nu kun tabe “sølle” 5 kg mere for at nå mit mål og få mit 50 kg diplom, jeg tænkte, det er snart i hus… men det skulle vise sig at blive en lang og sej kamp, da vægttabet gik i stå…

 

Da vægten lå på omkring 80 kg, skete der noget, eller faktisk skete der ikke noget – vægten låste sig bare fast omkring de 80 kg, dog med et par kg op og ned igennem hele året. Kcal regnskabet blev ikke holdt 100%, jeg var måske løbet lidt død i at spise “kontrolleret og struktureret”.

Da året var gået, havde jeg kun tabt 2,2 Kg i HELE 2022, det var de samme kg jeg tabte igen og igen, det var bare ikke godt nok, jeg havde ikke opnået noget, skuffelsen over mig selv var stor.

 

Men så alligevel… jeg havde jo faktisk et lille vægttab (de tæller også, siger Laila ?), jeg havde jo faktisk HOLDT vægten, den var ikke stukket totalt af, som den lige så godt kunne have gjort, når jeg ikke var helt fokuseret på kcal regnskabet.

Det var jo faktisk også en succes, jeg er overbevist om, at det er de redskaber jeg har fået igennem hele min vægttabsrejse med Fit-all, der har hjulpet mig igennem 2022.

Jeg har stadig tænkt over portions størrelser og ikke kastet mig over den ene pose chips efter den anden, men skabt balance i forhold til ind og udtag.

Så efter flere refleksioner gik det op for mig, at det faktisk var vigtigere for mig, at jeg nu havde bevist overfor mig selv, at jeg KUNNE holde vægten. Det gav mig en beroligende og tilfredsstillende følelse i kroppen og troen på, at jeg nok skulle nå mit mål alligevel.

 

Da vi skød 2023 i gang lagde jeg en plan… fokus på kcal indtag, en bodyscreening, mere træning og prioritere MIG, det sidste er ret svært for mig, da jeg altid har sørget for alle andre først, og så kunne jeg presse mine interesser osv ind til sidst, hvis der var tid til det.

Nu har jeg accepteret, at jeg er sent hjemme stort set hver dag, fordi jeg prioriter MIG og MIN træning efter arbejde…. Og det har givet bonus, et vægttab på +6 kg indtil videre i år og mit 50 kg diplom kom i hus d. 8/5-23??

 

Bodyscreeningen først på året viste nogle helt andre resultater, end tallet på vægten kunne vise mig.

Jeg var nu lige pludselig “middel-normal” (hvordan man så end skal tolke det ?), havde opbygget en del muskelmasse, fedt omkring organer lå i den lave ende, min krop var i god fysisk form og min metabolske alder var nu faktisk jævnaldrende med mig ?

 

Så faktisk er det helt i orden og nok også meget normalt, at der i et stort vægttab både er korte og lange perioder hvor vægten står stille. Man må acceptere og forholde sig til de perioder, og få det bedste ud af dem, også selvom man måske nogle gange har mest lyst til at opgive og kaste håndklædet i ringen ♥️

 

Jeg er ikke i tvivl om, at de sidste kg, jeg mangler at tabe, også vil lykkes, men jeg er også mentalt forberedt på, at der sikkert vil være perioder hvor vægten vil stå stille, og det vil føles umuligt. Men det er okay der er stille perioder!

Der er derfor vigtigt for mig at sætte små og overskuelige delmål for at bevare motivationen ?

Når de små delmål nås, stiger selvtilliden og troen på mig selv, dermed øges motivationen mod det næste mål.

 

Derudover har de gode råd og den kæmpe opbakning jeg har oplevet fra min coach Laila, haft stor betydning for min rejse ♥️ Jeg har også haft kæmpe opbakning fra min skønneste veninde og min familie, uden dem var jeg heller ikke nået så langt, som jeg er ?”

 

Vil du vide mere om hvordan et forløb foregår hos vores empatiske E-mail coach Laila Nexø? Klik her

 

Læs også Majbrits tanker halvvejs i forløbet under førbillederne

Majbrit har tabt sig 24,6 kilo

Da Majbrit var halvvejs fortalte hun:

Yoyo er ikke kun er god popsang, Joey Moe har lavet. Det er også et symbol på, hvordan min vægt har været det meste af mit liv.

I april 2019 blev jeg fyret pga. stress fra mit job igennem 7,5 år. Det var hårdt, og jeg havde følelsen af at være blevet kasseret og ikke være god nok. Det kostede vanvittigt mange kilo på sidebenene og i april 2020 ramte jeg bunden.

Heldigvis har jeg verdens bedste veninde, der samlede mig op og fortalte mig om Fit-all. Jeg har været med siden den 22. april og jeg har tabt mig 24,6 kg – jeg er halvvejs i mit vægttab.

Det har været en kæmpe øjenåbner på mange punkter. Ved at tælle kalorier fik jeg øjnene op for, hvor mange kcal jeg egentlig indtog i løbet af en dag.

Der har både været op- og nedture i forløbet, og tider hvor motivationen har været helt væk, men med god opbakning fra min online vægttabscoach, Laila, og min veninde, er det lykkes at komme tilbage på sporet ❤️

Jeg har lært at vægttab ikke kun handler om tallet på vægten, men også om min tankegang, og om at kontrollere mine følelser og ikke spise ukontrolleret, når jeg møder modgang – tro mig den holder ikke hver gang, jeg falder stadig i en gang imellem.

Jeg elsker min nye livsstil, hvor intet er forbudt, men hvor det “bare” handler om mængder og valg.

Jeg er klar til at fortsætte med den sidste halvdel, inden den svære del kommer, nemlig der, hvor vægten skal holdes.

-Majbrit Nielsen

En fantastisk opdatering på vægttabsrejsen

Er det NU, du vil kunne knappe bukserne?opnå din drømmevægt?opnå varigt vægttab?have mere energi?

Så lad os hjælpe dig i mål på et af vores vægttabsforløb!

Du vælger selv, om du vil betale hver 4.- eller hver 12. uge.

12 ugers vægttabsforløb hos en vægttabscoach

Start dit vægttabsforløb i dag med vores mest populære valg!

Bliv en del af fællesskabet og få hjælp til dit vægttab hver uge på et af vores vægttabshold eller hos en online-vægttabscoach.

4 ugers vægttabsforløb hos en vægttabscoach