Kalorieregnskabet skal jo bare gå op og så kan du egentlig spise, hvad du vil – i grove træk!

Louise har tabt sig 18,5 kilo

I marts måned ville jeg veje min lille datter. Hun siger med det samme “du skal også, mor”. Jeg fik næsten koldsved, for det havde jeg virkelig ikke lyst til. Samtidig havde jeg heller ikke brug for, at hun skulle få det forhold til vægten, som jeg altid har haft. Så selvfølgelig skulle jeg på vægten. Jeg fik et chok, da jeg stod på vægten. Jeg havde altid været til den overvægtige side og efter 2 graviditeter vidste jeg også godt, at det havde sat sit præg. 96,6 kg viste vægten. Det var mere end 10 kg over, hvad jeg troede, jeg vejede. Jeg fik tårer i øjnene, men prøvede at skjule det for min datter. Jeg gik ind til min mand og sagde, at jeg havde brug for at være mig selv, hvorefter jeg gik ud på badeværelset og græd. Jeg fik mange tanker og jeg var bange for at dø af overvægt og følte, at min vægt var på vej et sted hen, hvor jeg bestemt ikke kunne bunde mere. Noget måtte gøres, men hvad? Mange gange har jeg jo forsøgt med slankekure: “så må du ikke spise dét og så må du ikke spise dét” og hurtigt taber man sig, men man tager også hurtigt på igen, når man har dårlige dage.

Jeg forsøgte at finde inspiration på nettet og på Instagram. Her faldt jeg over Fit-all, samt en Instagramprofil, der hedder Selvkærligtvægttab. Her var det vigtigste at finde ud af, hvad man kunne spise af kalorier om dagen og så egentlig bare få Kalorieregnskabet til at gå op. – intet var “ulovligt” og det var lige mig, men gad vide om det ville virke for mig.

I starten var det jo med at finde ud af, hvad der var af kalorier i de ting, jeg spiste. Jeg fandt hurtigt ud af, at mine mængder skulle sættes ned og nogle mere nærende mellemmåltider skulle ind. Jeg skulle lade være med at spise af børnenes mad, når de ikke spiste op (hvilket sker ret ofte?). 1500 kcal dagligt er, hvad jeg holder mig til. Easis chokolade i forskellige former er blevet min ven til den søde tand, men jeg har også forsøgt at planlægge ugen, hvis jeg vidste, jeg skulle ud og spise eller andet. Eksempelvis har jeg også sørget for ikke at være alt for sulten, når jeg skulle ud og spise, sådan så jeg ikke har haft behov for at overspise og spise alt fra menukortet. Når man ikke er super sulten, har man også nemmere ved at sige ‘nej tak’ – eller det har jeg i hvert fald ?

Ved at være tilmeldt Fit-all, og have e-mailforløb ved Laila, har jeg været tvunget til at skulle på vægten hver mandag. Langsomt blev det faktisk også en motivator i takt med, at jeg så vægten gå nedad.

Pludselig havde jeg smidt 7 kg, uden jeg syntes det var svært og det er det største aktive vægttab, jeg nogensinde har haft.

For mig var det virkelig logik for burhøns, følte jeg pludselig – Kalorieregnskabet skal jo bare gå op og så kan du egentlig spise, hvad du vil – i grove træk.

Motion har jeg altid dyrket og efter vi har fået børn er løb den aktivitet, der kan blive tid til, og som jeg har dyrket hver 3. dag.

Så altså. Det kan lade sig gøre på trods af 2 små børn og uden den store videnskab med opskrifter. Vi får måltidskasser herhjemme og når der f.eks. er noget med mange kulhydrater, har jeg skruet op for de proteiner, som har fulgt med og ned for kulhydraterne. Jeg fandt dermed også ud af, at proteinerne mætter mere og i længere tid.

Det tiltag, som har fyldt mest, er planlægning – planlægning af indkøb, så jeg altid har sørget for, at vi har knækbrød, magert mættende pålæg, som jeg er glad for, og chokoladebarer til mellemmåltiderne. Easis chokoladebar er også blevet fast inventar i håndtasken, så jeg har en, hvis jeg bliver lækkersulten eller går sukkerkold.

Et yderligere tiltag, som jeg har arbejdet med, er det mentale. – er jeg mæt? – til det kan jeg desværre ofte svare ja, for så skal jeg jo ikke spise mere, selvom det smager godt. Jeg gør det heller ikke, for jeg er jo ikke sulten. Ydermere arbejder jeg med, om det er et behov eller en fristelse. Hvis jeg på forhånd har bestemt, at jeg ikke skal spise slik eller kage i løbet af dagen, så har jeg ikke brug for det, selvom det står og frister foran næsen på arbejdet. Igen er Easis min ven. Hvis jeg så kan mærke, at nu har jeg virkelig lyst en dag, så tillader jeg mig det også.

Jeg kalder det ikke en kur, som jeg er på, men jeg er i gang med en livsstilsændring, som egentlig er lykkedes, for hvis jeg en gang imellem tænker “nu skal du bare give los og spise, hvad du vil”, så kan jeg slet ikke spise så meget og mister hurtigt lysten.

En længere ferie i sommers bekræftede mig også i, at jeg var lykkes, da det var på børnenes præmisser. På trods af det, så tabte jeg mig alligevel over 3 kg på ferien, selvom vi hyggede og var på ferie ?

Mange hilsner, Louise.

Er det NU, du vil kunne knappe bukserne?opnå din drømmevægt?opnå varigt vægttab?have mere energi?

Så lad os hjælpe dig i mål på et af vores vægttabsforløb!

Du vælger selv, om du vil betale hver 4.- eller hver 12. uge. – uden binding, naturligvis!

12 ugers vægttabsforløb hos en vægttabscoach

Start dit vægttabsforløb i dag med vores mest populære valg!

Bliv en del af fællesskabet og få hjælp til dit vægttab hver uge på et af vores vægttabshold eller hos en online vægttabscoach.

4 ugers vægttabsforløb hos en vægttabscoach