Følelserne var fantastiske, da jeg stod der på vægten, og jeg endelig var nået under mit første delmål, som var -5 kilo.

Vægttabshistorie Maria - 5 kilo

Yes, fedt fedt fedt!

Følelserne var fantastiske, da jeg stod der på vægten, og jeg endelig var nået under mit første delmål, som var -5 kilo.

Det hele startede med en beslutning om, at nu skulle det være slut. Nu skulle det være slut med de ekstra kilo, slut med overspisning og slut med alle de søde sager, som jeg fyldte min stakkels krop med. Beslutningen var det første skridt på min vej til en sundere livsstil. Jeg har tidligere tabt mig ved at prøve diverse kure, men de kilo er desværre kommet retur. Jeg søgte lidt på nettet og faldt over Fit-all. Det skulle jeg prøve, og jeg har elsket det lige siden, jeg trådte ind i lokalet den første dag.

Jeg elsker det fordi, jeg møder en masse mennesker i samme båd. Mennesker med et fælles mål – at tabe de overflødige kilo. Jeg elsker det fordi, jeg møder en kæmpe støtte og opbakning både fra coachen og de andre på holdet. Tak for jer!

Jeg elsker det også fordi, der er plads til at nyde en is eller et stykke chokolade, som var mine store svagheder. Der er ikke noget, der er forbudt, og det flytter mit fokus. Nu er søde sager ikke længere en del af min hverdag, men noget jeg nyder ved særlige lejligheder.

Efter cirka en uge måske to hos Fit-all, havde jeg ikke længere den store lyst til søde sager.

Den første uge skreg min krop på sukker. Jeg fik hovedpine, hjertebanken og havde bare en ubehagelig trang til at spise søde sager. Jeg gjorde det ikke, fordi jeg havde alle mine skønne ’Fit-all-venner’ i ryggen. Jeg delte min frustration og sukkertrang med dem og fik nogle skønne råd og mærkede en fantastisk opbakning.

Jeg har sat mig selv en masse små delmål, som handler om tallet på vægten. For uden diplomer og klistermærker, belønner jeg mig selv med små ting for hvert delmål. Belønningerne kunne være nyt tøj, en tur i biografen (uden popcorn) en fotobog fra min ferie. Små ting, som jeg mangler eller ønsker mig. Det er meget motiverende for mig at have disse små delmål.

For mig handler det også om andet end tallet på vægten. Foruden tallet på vægten, oplever jeg, at jeg har fået meget mere energi og overskud i hverdagen. Mit selvværd er vokset meget. Jeg er pivhammerende stolt af alle de forandringer jeg oplever gennem de sundere valg, som jeg træffer. Jeg kan mærke vægttabet på mit tøj, og andre og jeg selv kan begynde og se det. Det er fantastisk, med andres anerkendelse. Det er meget motiverende, når nogen giver udtryk for, at de kan se, at jeg har tabt mig. Dog er det vigtigste for mig, at jeg selv kan se det, mærke det og at jeg har følelsen af, at jeg træffer de rigtige beslutninger. Jeg spiser, det jeg har lyst til og nyder det. Jeg spiser og gør det, der føles rigtigt at gøre. – For mig føles et æble bare mere rigtigt end en pose Haribo. Det føles helt fantastisk, når man har svedt en time på spinningscyklen. Det er hårdt, men følelsen bagefter er det hele værd.

Mit bedste råd må være:

  • Gør det der (også) føles rigtigt i morgen, og husk at takke dig selv for det.

– Maria

Er det NU, du vil opnå din drømmevægt?

Så lad os hjælpe dig i mål på et af vores vægttabshold eller hos vores online vægttabscoach!

Nye er velkomne på vores vægttabshold HVER uge!

Se om vægttabsholdet er noget for dig – første møde er helt uforpligtende. Du kigger bare ind!

Så vil din vægttabscoach vise dig dine mange muligheder for at opnå et varigt vægttab!