I november 2018 nåede jeg mit mål om et normalt BMI og et samlet vægttab på 32 kg

Helle vægttab 32 kilo

I november 2018 nåede jeg mit mål om et normalt BMI og et samlet vægttab på 32 kg.

Jeg havde ikke turde drømme om, at det ville være muligt, da jeg startede min vægttabsrejse umiddelbart efter påsken i 2018.

Beslutning om vægttab

Jeg havde længe haft et ønske om at tabe mig, men det var svært at gennemføre på egen hånd. Derfor søgte jeg efter muligheder for at få hjælp til at komme i gang med mit vægttab. Jeg fandt Fit-all, hvor der var mulighed for at få hjælp af en online vægttabscoach – den løsning passede perfekt for mig. For med arbejde, 3 børn og diverse fritidsaktiviteter var det svært at finde tid til at komme afsted til et vægttabsmøde hver uge.

Selvom der har været tale om et online vægttabsforløb har jeg fået en utrolig god støtte og opbakning fra min online vægttabscoach. De mails som jeg har modtaget efter den ugentlige vejning har været med til at holde motivationen oppe og være fokuseret på det mål, som jeg arbejdede hen imod. I starten virkede det uoverskueligt at skulle tabe så mange kilo, men min online vægttabscoach har været utrolig god til at opstille delmål, som jeg har arbejdet hen imod og stille og roligt har jeg nået det endelige mål. Hver gang jeg har nået et delmål har jeg givet mig selv en belønning – det har f.eks. været nye sko eller nyt tøj- for efterhånden som kiloene forsvinder bliver der brug for en ny garderobe.

Hvordan har jeg tabt mig?

Jeg har været meget struktureret med at bruge Fit-all Kalorieregnskabs App’en og taste alt ind, hvad jeg har spist/drukket. I starten tog det tid at veje min mad, men jeg lærte hurtigt hvad de forskellige ting vejer – og efterhånden som tiden gik blev det nemmere og nemmere at bruge App’en. Der er mange som har spurgt, hvordan jeg har tabt så mange kilo, når jeg har fortalt, at har brugt Fit-all App’en og tastet alt ind som jeg har spist/drukket, så syntes de, at de lød besværligt. Men det har ikke været svært – og selvom det har taget lidt tid, så har tiden været givet godt ud, fordi det har gjort at vægten er gået nedad. Selvom jeg har nået mit mål – så vil jeg blive ved med at bruge Fit-all App’en, fordi det er et fantastisk værktøj.

Jeg startede med at ændre min kost – og da jeg begyndte at spise sundere end jeg har gjort tidligere, så oplevede jeg, at jeg fik meget mere energi, og at jeg blev gladere end tidligere. Den ekstra energi gjorde, at jeg begyndte at dyrke mere motion. Hvor jeg tidligere ofte tog bilen, når jeg skulle nogle steder hen, så begyndte jeg at gå/cykle, når det kunne lade sig gøre. Den ekstra motion i hverdagen har også hjulpet med af få vægten til at få nedad.

Mit fokus i forbindelse med mit vægttab har ikke kun været på at tabe en masse kilo. Jeg har brugt meget tid på at tænke over, hvilke vaner som jeg har haft tidligere både i forhold til mad og motion. Der er mange som har spurgt, hvornår jeg er færdig med at være på kur. Jeg har ikke selv tænkt min vægttabsrejse som en kur. I stedet har jeg tænkt det som en livsstilsændring, hvor jeg skal ændre den adfærd som jeg har haft tidligere i forhold til mad og motion.

Et nøgleord i forhold til mit vægttab er planlægning. Jeg har lavet madplaner, hvor jeg har planlagt flere dage frem, hvad jeg f.eks. skulle have til aftensmad, så jeg ikke blev fristet til at spise noget, der ikke ville være godt for mit vægttab.

Når jeg har været på tur med familien har jeg også planlagt på forhånd, hvad jeg skulle have at spise, så jeg har vidst, at jeg ville få mad, der passede til det projekt, som jeg var i gang med. Det har ikke været besværligt, selvom det måske kan lyde sådan. I praksis har jeg ofte bare taget noget frugt og knækbrød med til mellemmåltider, og så har jeg haft rugbrød og en dåse makrel med til frokost eller aftensmad. Når manden og børnene f.eks. har været på McDonald’s, så har jeg fået en kop kaffe, mens de har spist, og så har jeg fået min rugbrød med makrel bagefter. Jeg har ikke følt, at jeg er gået glip af noget, fordi jeg har vidst at ”belønningen” kom fredag, når jeg steg op på vægten, og vægten igen var gået nedad. Det kan godt være, at manden og børnenes mad har duftet godt og været fristende, men følelsen af mit tøj blev løsere og kiloene forsvandt var så meget bedre.

Udfordringer

Det har ikke altid være nemt at være i gang med et vægttab især ikke i forbindelse med sociale arrangementer som f.eks. fødselsdage/fester eller når der bliver serveret kage på arbejde.

At være inviteret til f.eks. fødselsdag eller at være inviteret ud til nogen at spise har givet udfordringer. Udfordringen har været, at det her ikke har været muligt at planlægge, hvad jeg skulle have af spise.

Hvis jeg har skulle et sted hen, hvor jeg slet ikke har haft nogen ide om, hvad der blev serveret, så har jeg spist en portion skyr hjemmefra. Det har jeg gjort, fordi så har jeg faktisk været nogenlunde mæt allerede, før jeg kom til fødselsdagen/festen, og så har det været nemmere ikke at spise flere kalorier end jeg burde gøre.

Selvom jeg ikke har kunne planlægge på forhånd, så har jeg ”planlagt”, når jeg har set menuen/hvad der blev serveret. Så har jeg lige brugt lidt tid på at besluttet, hvad jeg ville spise af det, der blev serveret. Nogle få gange har jeg fået spist mere end jeg burde, men så har jeg løst det ved gå en ekstra lang tur, så kalorieregnskabet alligevel kom til at gå op.

Opbakning

Jeg har været ærlig og åben omkring, at jeg var i gang med en vægttabsrejse. Derfor har min familie også vidst det, og når de har inviteret til f.eks. fødselsdag, så har de sørget for at der var frugt. Jeg har sat meget stor pris på den opbakning som jeg har fået fra min familie.

Jeg har også fået en utrolig stor opbakning fra min mand og mine børn. De har bakket op om de nye og sundere madvaner. Men når de engang imellem har fået pizza til aften, så har jeg i stedet lavet mig en lækker salat med f.eks. rejer eller laks. Det har ikke været et problem, at vi har fået noget forskelligt, for vi har sagtens kunne snakke og hygge os sammen, selvom vi ikke har spist det samme.

Da en af pigerne havde fødselsdag skulle vi ud at spise på en restaurant. Vores ældste datter kom og sagde, at hun havde tjekket menukortet på restauranten, og de havde også salat med kylling, så der var også noget mad, som jeg kunne få. Det var i den grad opbakning fra min familie til min vægttabsrejse, og opbakningen har betydet rigtig meget.

Motivation for vægttab

Min vægttabsrejse startede med, at jeg selv gerne ville tabe mig, men jeg opdagede undervejs, at de nye og sundere vaner smittede af på børnene. Det var både i forhold til mad og motion. I stedet for fredagsslik har jeg f.eks. købt hindbær eller melon, som jeg har fået, og der har børnene skiftet en del af fredagsslikket ud med frugt.

Børnene gør ofte det, som de ser deres forældre gør, og jeg smilte da børnene en dag sagde, at nu kunne de ikke få fredagsslik, fordi de ikke havde været ude at gå den dag. Det endte med, at de fik fredagsslik, men de havde fanget, at der nogle gange skulle lidt ekstra motion til, hvis jeg skulle nyde nogle af de usunde ting. Det har været en stor motivationsfaktor, hvordan min livsstilsændring også har haft en positiv effekt i forhold til børnene.

Jeg er rigtig glad for at det er lykkedes at nå mit mål, og at jeg for første gang i mange, mange år har et normalt BMI.

Der er mange der spørger om det ikke er hårdt, at der er så mange ting, som jeg ikke må spise som f.eks. kage, slik, chips osv. Mit svar er, at jeg må spise alt, det handler bare om i hvilke mængder, men det er ikke sikkert, at jeg har lyst til at spise det. Det har jeg ikke haft, fordi der har været et mål, som jeg har arbejdet hen imod.

Andre der spørger til mit vægttab fokuserer ofte på alt det, som jeg ikke har spist, som f.eks. at jeg kun har spist ting med sukker i meget begrænsede mængder. Men jeg føler ikke selv, at jeg er gået glip noget pga. min vægttabsrejse – tværtimod så føler jeg, at jeg har fået en masse ud af at tabe mig. Jeg har fået meget mere energi, og jeg er blevet meget gladere, og følelsen af at tabe de overflødige kilo og se i spejlet hvordan kroppen forandrer sig- er meget bedre end en hvilken som helst kage.

Men derfor kan jeg godt blive fristet til f.eks. at spise en kage, men når jeg engang imellem får lyst til nogle af de ting, som jeg godt ved, at jeg ikke bør spise, så har jeg tænker:

Hvis du spiser, som du har gjort tidligere – så kommer du til at se ud og have det, som du havde før dit vægttab.

Det er en meget stor motivationsfaktor til at holde fast i de nye og sundere vaner.

Er det NU, du vil opnå din drømmevægt?

Så lad os hjælpe dig i mål på et af vores vægttabshold eller hos vores online vægttabscoach!

Nye er velkomne på vores vægttabshold HVER uge!

Se om vægttabsholdet er noget for dig – første møde er helt uforpligtende. Du kigger bare ind!

Så vil din vægttabscoach vise dig dine mange muligheder for at opnå et varigt vægttab!