Jeg havde endelig taget mig sammen til at tabe mig for 27. gang!

Betina har tabt sig 20,7 kilo

Mit rejseeventyr startede i august, hvor jeg mødte op hos Fit-all i Brovst for første gang. Jeg havde ENDELIG taget mig sammen til at tabe mig for 27. gang eller noget i den stil, og jeg var top motiveret og spændt på at komme i gang.

På mit første møde blev jeg budt velkommen af min vægttabscoach, der kort informerede mig om, at jeg først skulle deltage i aftenens temaoplæg og derefter ville få lavet en kropsanalyse samt få en personlig vejledning om det videre forløb.

Jeg følte mig utroligt velkommen af alle på vægttabsholdet, og blev straks optaget i det fællesskab, der allerede var etableret på dette tidspunkt.

Igennem hele mit vægttabsforløb har jeg følt samhørighed med vægttabsholdet, og selvom nogle stopper og nye kommer til, så er der altid et dejligt fællesskab med de øvrige medlemmer. Jeg oplever en enorm støtte fra alle sider, og en stor glæde fra de andre, når man får et diplom eller andre anerkendelser for sit vægttab. Det er utroligt, så meget man kan komme til at sætte pris på et stykke papir, hvor der står ens navn, og at nu har man tabt sig 5, 10, 15 eller 20 kilo osv. Det bliver pludselig også vigtigt, at man får et hjerte for hver 3. kilo, man har tabt. Til at starte med, kan det virke som bagateller, men for mig har det ganske enkelt været milepæle på min vægttabsrejse, og små delmål, som jeg har arbejdet hen imod med glæde og forventning. Barnligt tænker nogle måske – men helt bestemt yderst virkningsfuldt for mit vedkommende.

Intet er forbudt

”Intet er forbudt”, siger man hos Fit-all, og det er en sætning, jeg ikke normalt har forbundet med et effektivt vægttab, men som jeg har oplevet virker. For mig personligt har den betydet, at jeg ikke har haft dårlig samvittighed, hvis jeg har spist lidt ekstra godt. Tværtimod har den motiveret mig til at finde løsninger på forhånd. Hvis jeg f.eks. har vidst, at jeg skulle i byen og spise til aften, har jeg nogle gange spist et par gulerødder, inden jeg skulle afsted, så de kunne tage den værste sult. Det har resulteret i, at jeg har spist dessert med god samvittighed, men jeg har kun taget 1 gang og ofte spist en mindre portion, end jeg normalt ville gøre.

Fit-all Kalorieregnskabet har været min trofaste følgesvend, som har fulgt mig stort set hver eneste dag. Jeg er, som person, meget struktureret, så for mig har den bare været det helt rette værktøj i min kamp mod kiloene. Andre har naturligvis ikke samme ”kærlighedsforhold” til struktur og kalorieregnskab, men har spist efter planen ”Mæt & Let”, som kan bruges, hvis man ønsker at spise sig mæt uden at tælle kalorier.

En anden vigtig ting for mig har været, at man kan spise ganske almindelig mad. Man skal ikke stå og tilberede speciel kost til sig selv, men kan spise det, andre spiser.

Jeg har igennem mit vægttabsforløb løbende fået lavet de såkaldte bodyscanninger, og for mig har de betydet virkelig meget. Jeg har fulgt mine tal med stor interesse, og det har været fantastisk at se, hvordan tallene har udviklet sig. Jeg har bl.a. nu et BMI, som ligger komfortabelt indenfor normalområdet, og det betyder rigtigt meget for mig at have opnået netop dette mål.

Denne gang lykkes det

16 måneder efter mit første møde, nåede jeg min destination for mit vægttab og havde tabt i alt 20,7 kg! Min vægttabsrejse er ikke slut, for nu skal mit vægttab stabiliseres, så det bliver vedvarende.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det nok skal lykkes denne gang.
Jeg glæder mig til at forsætte mit vægttabsforløb med verdens mest fantastiske vægttabscoach – Lenette Jørgensen.
Lenette har været med på hele min rejse uden formaninger og løftede pegefingre, men med masser af vejledning, gode råd, mental støtte og kærlig omsorg. Et kæmpe skulderklap til dig Lenette, og tusind tak for, at du ville med på min vægttabsrejse og også vil fortsætte den sammen med mig. Du skal vide, at du har en stor del af æren for min succes, og det er jeg dig dybt taknemmelig for.

Jeg er også dybt taknemmelig for al den støtte, opbakning og interesse jeg har mødt i min private og arbejdsmæssige omgangskreds. Al jeres omsorg er yderst værdifuld og har betydet alt for mig, så tusind tak til jer alle for det.

Med venlig hilsen
Betina Kristensen

Er det NU, du vil kunne knappe bukserne?opnå din drømmevægt?opnå varigt vægttab?have mere energi?

Så lad os hjælpe dig i mål på et af vores vægttabsforløb!

Du vælger selv, om du vil betale hver 4.- eller hver 12. uge. – uden binding, naturligvis!